Definition af niveauer

(Hvornår kan du rykke op)

Vi vil her forsøge at gøre rede for, hvad der forventes af deltagerne på de enkelte niveauer.
Vi beder alle om at være realistiske omkring, hvilket niveau de er på. Hvis du deltager på et forkert niveau, kan du ødelægge undervisningen for dig selv og de andre deltagere på holdet.

Begynder niveau

Vi gør opmærksom på at begynderholdet som regel er delt i to – dvs. der er særlig undervisning for dig der er helt ny danser, hvor du lærer grundtrin og body work.

Når du kan dine grundtrin, kan du deltage på det regulære begynderhold.

Letøvet niveau

Definition:

Du har modtaget salsaundervisning i minimum 1 år. Du har godt styr på grundtrin og basisfigurer. Du har brug for en del repetitioner til musik i et roligt tempo, samt forklaring af figurer og bevægelser.

Figurer du skal kende, inden du deltager:

  • Vamos arriba, vamos abajo
  • Aguajer
  • Tarro
  • Exhibela
  • Dile que no
  • Dile que si
  • Dame
  • Enchufla, Enchufla doble
  • Paseala, paseala por arriba
  • Sacala
  • Sombrero
  • Echeverria

Øvet niveau

Definition:

Du har danset salsa i minimum 3 år og er klar til at blive yderligere udfordret. Musikken er i middel til højt tempo og det forventes, at du har erfaring med mere avancerede figurer.

Figurer du skal kende, inden du deltager:

  • Dame dos, Dame dos con dos, Dame una arriba, Dame directo
  • Vacilala
  • Patin, Patineta
  • Prima, … con la hermana, familia
  • Sombrero con mambo
  • Festival de pelota
  • Cubanito, Cubanita
  • Coca-Cola
  • Adios
  • Setenta
  • Americano, Americana

(Du har mulighed for finde de forskellige figurer på YouTube eller på https://rueda.casino/rueda/)

Vores anbefaling er, at du forbliver på et niveau, hvor du har og kan opbygge overskud og får det grundlæggende med hele vejen op.
Det kan således være bedre, at du vælger det samme hold flere sæsoner i træk, fremfor at rykke for hurtigt op til et niveau, hvor du ikke helt kan følge med eller sænker niveauet.

Og så er det bare sjovest for alle, hvis du har overskud til at smile lidt til din partner under dansen.

Er du i tvivl om, du er klar til at rykke op på et nyt niveau, er du altid velkommen til at rette henvendelse til bestyrelsen eller til underviseren – også hvis du bare er nysgerrig på, hvad du evt. skal arbejde på.