Salsafest 2. april

Nu skal der endelig festes – vi holder forårssalsafest lørdag den 2. april kl. 18.30.

Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen og find forårsfest-tøjet frem.

Festen holdes i store sal i Bygningen, Ved Anlæget 14, og vi har fået fat i super dygtige DJ Salsani og Mariola kommer og laver lidt salsation med os 😀

Menuen denne aften er to slags kød, to slags salater, hjemmebagt flutes, kartofler og sauce/sovs. Hvis du hellere vil spise helt alene hjemme, så åbnes dørene kl. 21 til dans og salsation 😁

Fest og spisning
Medlemmer: 175 kr.
Ikke medlemmer: 195 kr.

Kun fest, dørene åbnes kl. 21
Medlemmer: 50 kr.
Ikke medlemmer: 60 kr.

Betaling senest søndag 27. marts på MobilePay – 5570YD
(obs! – det er et andet nummer du bruger om tirsdagen).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Tina Madsen på 6134 6234.


Med stor festlig dansehilsen
Vejle Salsaforening

Opstart i 2022

Vi forventer at starte op igen tirsdag d. 1. februar.

Følg med her på siden eller på Facebook, for seneste opdateringer omkring krav for deltagelse.

Tak for i år

Grundet Coronasituationen holder vi tidligt juleferie. Der er derfor ikke mere undervisning for i år.

Tusind tak for din opbakning i løbet af året.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Husk Coronapas

Grundet den stigende smitte har vi valgt, at der igen skal vises Coronapas.

(Du kan få lavet kvik-test Vestre Engvej 54 i Vejle)

Generalforsamling 2021

Indkaldelse til generalforsamling i Vejle Salsaforening.

Dato: tirsdag den 5. oktober 2021 kl. 18.50

Sted: Bygningen, Ved Anlæget 14.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Beretning om Vejle Salsaforening
  3. Godkendelse af revideret regnskab
  4. Fastsættelse af årligt kontingent
  5. Indkomne punkter/forslag (skal være modtaget skriftligt senest 14 dage før generalforsamling)
  6. Valg af bestyrelse
    1. Valg af kasserer (Heidi – ønsker genvalg)
    2. Valg af 1 bestyrelsesmedlem (Maria – ønsker ikke genvalg)
    3. Valg af revisor og suppleant (1 år ad gangen)
  7. Eventuelt

NB. Alle er velkomne til såvel at overvære som at deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer med betalt kontingent kan stille forslag og stemme.

Opstart 24. august

Så er vi klar, og nu kan vi endelig komme i gang med rueda og pardans igen på alle niveauer.

Da pardans igen indgår i undervisningen, fortsætter vi med krav om gyldigt coronapas for at deltage i undervisningen, så alle kan føle sig trygge ved at danse med skiftende partnere. Det vil sige, at du enten er blevet vaccineret eller har en negativ test indenfor 72 timer. Vi tjekker i døren ved ankomst.

Er du fritaget for test, skal du medbringe dokumentation for dette, samt egen fast dansepartner og kan ikke være med i fælles rueda.

Har du symptomer på Corona, forventer vi, at du bliver hjemme.

Vi forventer at holde generalforsamling tirsdag den 5/10, så husk at få fornyet dit medlemskab af foreningen, så du kan være med, hvis der for eksempel skal stemmes om noget.

Vi glæder os SÅ meget til at danse med jer igen! Og håber, I fortsat vil bakke godt op om vores forening ovenpå den hårde Corona-periode.

Dans starter efter sommer

Vi er desværre nødt til at lukke ned igen på grund af manglende tilslutning.

Vi takker “den hårde kerne” der har været med os gennem alle restriktionerne, og så håber vi på større opbakning efter sommerferien.

Vi vender tilbage når vi ved nærmere om dato, priser og forhåbentlig minimale restriktioner.

Rigtig god sommer!