Tilmelding nødvendig

Restriktionerne er desværre ændret igen-igen, og vi er endnu engang nødt til at ændre i måden vi afholder undervisning.

På hold 1 (begynder footwork) er der plads til 9 deltagere.

På hold 2 (let øvet footwork) er der ligeledes plads til 9 deltagere.

På hold 3 (øvet pardans) er der plads til 4 par.

Prisen er kr. 80,- pr. lektion for medlemmer og kr. 90,- for ikke-medlemmer. Der er ikke rabat på tilmelding til flere lektioner.

  • Du tilmelder dig ved at sende en email til torben@vejlesalsa.dk hvor du skriver:
    • Dit navn.
    • Dit telefonnummer.
    • Om du er medlem (og hvor, hvis ikke i Vejle).
    • Hvilke(t) hold du ønsker at deltage på.
    • Hvem du danser med, hvis du deltager på hold 3.
  • Pladserne tildeles efter først til mølle princippet. Du modtager en email med svar på om du har fået pladsen, og instruktioner om betaling.
  • Du kan nå at fortryde indtil kl. 16 på dagen for lektionen. Derefter er det for sent for os at tilbyde andre pladsen.
  • Når lektionen er slut, skal alle deltagere forlade lokalet hurtigst muligt.
  • Du skal bære mundbind eller visir når du er i bygningen, men ikke når du danser. Du skal selv medbringe mundbind/visir.

Andet:

  • Alle deltagere bliver registreret med navn og telefonnummer.
  • Har du symptomer på Covid-19 skal du blive hjemme.
  • Sprit hænder ved ankomst og efterfølgende efter behov.
  • Ved pardans skiftes der ikke partner.
  • Der skal være 2 meters afstand mellem danserne.
  • Der bliver gjort rent og luftet ud mellem alle lektioner.

Ændringerne gælder indtil videre til d. 24. november 2020.

Vi håber på din forståelse og fortsatte opbakning til foreningen i den her lidt svære tid for os alle.